Få din cykel til at matche din personlighed med en gang sprøjtemaling

Er du lidt af en cykelafficionado, og har du endelig fundet din drømmecykel, men bare ikke lige i den rigtige farve? Så bør du overveje at få den sprøjtemalet. Med en gang sprøjtemaling kan du personliggøre din cykel og få den til at se ud fuldstændig, som du gerne vil have. Mange af os bruger jo vores cykler hver dag, og hvordan de ser ud, bliver derfor en forlængelse af, hvordan vi selv tager os ud som mennesker. Præcis som det er tilfældet med en bil. 

Et af de steder, hvor du har mulighed for at få sprøjtemalet din cykel, er hos Dibbern Design. De har stor erfaring med at sprøjtemale cykler. For eksempel kan de sprøjtemale stel i alle typer og materialer, lige som de har erfaring med at arbejde med en række forskellige former for mærker, deriblandt både Principia og Biomega. 

Sådan gør du din cykel klar til sprøjtemaling 

Inden du kan indlevere din cykel til sprøjtemaling, skal du starte med at rengøre den. Den skal rengøres grundigt, så der ikke kommer til at være nogen urenheder. Derefter skal du afmontere alle reservedele, der ikke skal lakeres. 

Inden din cykel kan blive sprøjtemalet, skal den også slibes. Du kan vælge selv at gøre det eller at lade Dibbern Design gøre det. Hvis du vælger selv at gøre det, sparer du selvfølgelig nogle penge, men kommer også til at have noget mere arbejde. Dibbern Design anbefaler, at du bruger sandpapir med korn 240, derefter korn 400, hvis du selv vil slibe cyklen.

Hos Dibbern Design har de mulighed for at sandblæse stellet, hvilket betyder, at de ikke behøver at bruge nær så lang tid på at rengøre det. Det kan derfor være rart for dig at spare tiden på at slibe det og så bruge lidt ekstra penge på, at stellet bliver slebet med et flot og ensartet resultat til følge.